Baggrund for bestyrelsens prioriteringer
I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.
I det omfang, der er datamæssigt grundlag samt et økonomisk og personalemæssigt råderum til at igangsætte nye statistikker, prioriterer Grønlands Statistik i de kommende år en udvidelse af de basale statistikker om eksempelvis efteruddannelse, betalingsbalance, børn anbragt udenfor hjemmet, og boligforhold fremfor egentlige analyser eller supplerende velfærdsindikatorer.
Bestyrelsens prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder, hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye statistikker.
Udvikling indenfor de nærmeste kommende år
Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på, at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af den kommende årrække. I oplistningen er desuden medtaget en række udviklingsprojekter, som bestyrelsen har overvejet indenfor de nærmest foregående år, men som endnu ikke har kunnet realiseres.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7.
Grønlands Statistik vil i 2017 forberede en udvidelse af statistikken over offentlige finanser med selskabssektoren.
I dag omfatter statistikken over de offentlige finanser udelukkende sektoren offentlig forvaltning og service. Fraværet af selskabssektoren betyder, at en række anlægsudgifter til de offentligt ejede boliger, landingsbaner, Nukissiorfiit m.m. ikke optræder i statistikken. En fejlagtig antagelse om, at fx overskuddet i offentlig forvaltning og service viser økonomien for hele den offentlige sektor, vil derfor give udtryk for en økonomi, der fremstår langt stærkere end den reelt er. Inkludering af den offentlige selskabssektor vil råde bod herpå og medvirke et totalt og retvisende billede for hele den offentlige sektor i Grønland.
Gennem Danmarks Statistiks forskerordning har Grønlands Statistik fået adgang til datasæt om grønlændere i Danmark på flere statistikområder. Det er således muligt at lave statistikbanktabeller om uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, indkomster mv.
En statistik om grønlændere i Danmark forventes udgivet i 2017. Herefter indgås en aftale med Danmarks Statistik om opdatering i de efterfølgende år i form af PX-filer, som umiddelbart kan lægges i den grønlandske statistikbank.
Uddannelsesstatistik
Uddannelsesstatistikkerne planlægges udvidet med opgørelser over grønlandske studerende der vender hjem efter uddannelsesophold i udlandet. Hvor mange er hjemme henholdsvis 1,2,3 år efter afsluttet uddannelse fordelt på uddannelsesretning.
Desuden planlægges opgørelser over lærlinge under erhvervsuddannelserne fordelt på erhvervsbrancher og lokaliteter.
På Inatsisartuts forårssamling 2017 behandles et forslag om satstilpasningsprocent, som bl.a. skal bruges i forbindelse med regulering af sociale ydelser.
Det er forudsat, at Grønlands Statistik udarbejder det offentlige lønindeks som skal danne grundlag for satstilpasningsprocenten. Forslaget forventes at medføre merudgifter for Grønlands Statistik i størrelsesordenen 225.000 kr. i 2018 og 175.000 kr. i 2019 og frem.
En retvisende statistik på området forudsætter adgang til bedre udtræk fra det offentlige lønsystem end dem Grønlands Statistik modtager i dag.
Erhvervsstruktur
Formålet med erhvervsstrukturudgivelsen er at give en sammenhængende beskrivelse af det grønlandske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger.
Det er Grønlands Statistiks vurdering, at der er behov for et kritisk eftersyn af erhvervsstrukturstatistikken mht. hvilke virksomheder, der skal indgå. Der skal bl.a. kigges på typen af virksomhed (eksempelvis jollefiskere), hvilke krav til aktivitet, der skal stilles for at en virksomhed indgår (minimum omsætning) og graden af kommercielt sigte og offentlig involvering (Visit Greenland, Katuaq mv.)
Ved en revision af erhvervsstrukturstatistikken tages der udgangspunkt i Nationalregnskabets institutionelle sektorer.
Opgørelse af indvandrere
De seneste års stigning i antallet af udenlandske statsborgere betyder, at der er stigende usikkerhed forbundet med at anvende fødested og statsborgerskab til at beskrive nogle af befolkningens karakteristika. Grønlands Statistik har været i dialog med det norske statistikkontor om den metode til afgrænsning af indvandrere, Norge har anvendt siden 1994. I modsætning til indvand-rerafgrænsningen i Danmark anvender Norge kun fødestedsoplysning og ikke statsborgerskab om personen, forældre og bedsteforældre. Den norske op-gørelsesform er særligt relevant for Grønland, idet den gør det muligt at skelne mellem personer fra forskellige dele af rigsfællesskabet.
Grønlands Statistik planlægger en opgørelse af indvandrere, der klassificerer
befolkningen efter fødested på samme måde som i Norge.
Indkomstoverførsler og tilskud på socialområdet
Til den løbende socialstatistik modtager Grønlands Statistik et udtræk af personbogføringen fra det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Desuden har Grønlands Statistik i de senere år fået adgang til supplerende oplysninger om sociale udbetalinger fra det offentlige lønsystem og fra fagmoduler i Winformatik.
Fremadrettet er det ambitionen, at ydelserne knyttes til husstande (evt. familier) modsat den eksisterende statistik, der udelukkende omhandler personer. Begrundelsen for at fokusere på husstand og familier er, at visse indkomst-overførsler, eksempelvis boligsikring og offentlig hjælp, er rettet mod husstande/familier og ikke mod enkelte personer i husstanden.
Børn anbragt udenfor hjemmet
Det er hensigten at arbejde mod en statistik for børn placeret udenfor hjemmet. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og plejeforældre. Desuden bruges en opgørelse over børn placeret på selvstyrets institutioner.
I øjeblikket har Grønlands Statistik kun adgang til økonomiske oplysninger -på området for børn og unge. De økonomiske oplysninger bør på længere sigt suppleres med andre relevante oplysninger eksempelvis årsag til anbringelse.
Handicappede
Grønlands Statistik vil arbejde med opgørelser over handicappede placeret på institutioner i og udenfor Grønland. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og opgørelse over selvstyrets indtægter fra kommunernes betaling for handicappede placeret på selvstyrets institutioner.
Opgørelserne over institutionsanbringelser suppleres med oplysninger fra kommunernes registreringer af personer med vidtgående handicap, således at statistikken også kan omfatte handicappede, der bor hjemme, og der kan laves opgørelser over handicappets art.
Konjunkturstatistik
Konjunkturstatistikken udkommer hvert kvartal ved opdatering af statistik-banken. Der offentliggøres data vedrørende detailhandelens omsætning, godsmængder, ind- og udlån for banker, realkreditlån, indførselsafgifter/-stempelafgifter og skattebetalinger, forbrug fra anlægs- og renoveringsfonden, opgørelse af landskassens likviditet. Det er ambitionen, at statistikken løbende udvides med oplysninger om eksempelvis brug af kreditkort, udbetaling af arbejdsmarkedsydelser og opstart/lukning af virksomheder.
Betalingsbalance
Der er i perioden 2013-2016 i samarbejde med Danmarks Statistik og Nationalbanken gennemført en indledende analyse af mulighederne for en løbende betalingsbalancestatistik for Grønland. Analysenhar i perioder været begrænset, da både Danmarks Statistik og Grønlands Statistik har haft svært ved at afse medarbejdere med de rette kompetencer. Arbejdet med betalingsbalancen forventes at føre til en første udgivelse i 2017.
Arbejdssøgende
Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om ”stempling”. Grønlands Statistik vil gå i dialog med kommunerne og Departementet for erhverv og arbejdsmarked med henblik på at forbedre vejledningerne for sagsbehandlerne og sikre en opfølgning og ensretning af de enkelte kommuners praksis.
Grønlands Statistik vil undersøge mulighederne for i højere grad at knytte opgørelserne om arbejdssøgende sammen med udbetalinger af diverse overførselsindkomster for i højere grad at sikre ensartede opgørelser på tværs af kommunerne.
Ressourceopgørelse institutioner
Grønlands Statistik har påbegyndt en indsamling af data om institutionspladser på kollegieområdet og socialområdet med henblik på senere at udgive en statistik på området. Det skønnes, at det vil være muligt at vedligeholde et register i Grønlands Statistik, når registeret en gang er etableret, da næsten alle nybygninger og udvidelser af institutioner fremgår af de offentlige budgetter og regnskaber.
Efteruddannelse
De seneste års uddannelsesindsats bl.a. med udgangspunkt i tilskud fra EU betyder en stigende efterspørgsel efter opgørelser over kortere arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke registreres i ISCED-opgørelserne. Grønlands Statistik vil fremadrettet søge at opbygge en statistik over arbejdsmarkedsuddannelser.
Selvstyret har udviklet et IT-system (IT-reg.) til registrering af disse korte uddannelser. Foreløbigt vurderes det, at registreringerne ikke er fuldstændige og tilstrækkeligt ensartede til, at de kan være udgangspunkt for en statistik.
Boliger og byggeaktivitet
Der skal arbejdes med en styrkelse af nationalregnskabet på flere områder. En væsentlig svaghed i dag vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de, samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter er beboet, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).
Boligområdet har også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende byggerier. Grønlands Statistik deltager i arbejdet med etablering af et bygningsregister under grunddataprogrammet.
Udenlandsk arbejdskraft
Udlændingestyrelsen i Danmark skal i dag godkende arbejdstilladelser til arbejde i Grønland for ikke-nordisk arbejdskraft. Det bør på baggrund af registreringerne i Udlændingestyrelsen være muligt at lave opgørelser over nettotilgangen af ikke-nordisk arbejdskraft fordelt på brancher.
Personale og lønstatistik
Departementet for Finanser og Skatter samt Økonomi- og Personalestyrelsen ønsker opgørelser over, hvordan lønniveau og lønudvikling er i henholdsvis det offentlige og i de offentligt ejede selskaber. Det skal være muligt at sammenligne niveau og udvikling for sammenlignelige stillinger. Desuden er der ønske om, at statistikken over offentlig ansatte udvides med opgørelse over de ansattes anciennitet.
Ligesom for det planlagte offentlige lønindeks gælder, at en forudsætning er adgang til bedre udtræk fra det offentlige lønsystem end dem Grønlands Statistik modtager i dag.
Grønlands Statistik har i 2016 deltaget i et projekt sammen med Royal Greenland, GE, SIK, KANUKOKA, Departementet for Finanser og skatter samt Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Formålet med projektet har været at belyse sammenhænge mellem forskellige offentlige tilskud, overførselsindkomster samt indkomster fra erhvervsaktiviteter primært i relation til fastholdelse af medarbejdere indenfor fiskeindustrien. I 2017 forventes projektet tilført yderligere midler, og det forventes, at der bliver indsamlet lønoplysninger fra flere virksomheder og brancher.
Grønlands Statistik vurderer, at der er mulighed for at bruge projektet som et udgangspunkt for en fremtidig lønstatistik, særligt hvis der kan etableres et samarbejde med offentlige myndigheder, der er forpligtiget til at indsamle lignende oplysninger med hjemmel i lovgivninger om ligestilling og oprettelse af lærlinge og praktikpladser.
Nationalregnskabet
Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2017 er det eksempelvis endelige tal for 2014, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2017 skal beregnes foreløbige tal for årene 2015 og 2016. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.
Det væsentligste udviklingsprojekt indenfor nationalregnskabet, som ligger udover arbejdet med den almindelige drift, er en ny branchenomenklatur i forbindelse med overgangen fra GER til CVR.
Ud fra den indledende analyse af mulighederne for at lave en ny betalingsbalance er det klart, at en betalingsbalancestatistik vil medføre behov for en revision af dele af nationalregnskabet. Hovedrevision af nationalregnskabet sker, når den nye betalingsbalance foreligger, gerne samtidig med ny branchenomenklatur